|
|
|
|
|
|
Orø
er en
ø
på godt 14 km², der er beliggende inderst i
Isefjorden. På øen, som har 906 indbyggere
(2009), ligger fire byer:
Bybjerg,
Brønde,
Gamløse
og
Næsby,
og der er omkring 1200
sommerhuse
på øen. Orø var indtil
kommunalreformen
i
1970
en selvstændig
sognekommune
i
Holbæk Amt
men er i dag en del af
Holbæk Kommune.
Orø har
købmænd,
postbutik,
kro,
egen
læge
og skole til og med 6. klassetrin (2009). Man kommer til Orø med
færge
fra
Holbæk
til Brønde (30 min) eller med
kabelfærge
fra
Hammer Bakke
i
Hornsherred
over
Østreløb
(6 min). På Orø findes to nationale
seværdigheder:
Orø Kirke
og Orø Museum/Orø Minder, der har samlinger af effekter
fra øens bondeliv.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kort over Orø |
Partier fra Orø |
|
|
|
|
|
|
|
Bybjerg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Orø Cafeteria |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parti med Mejeriet |
Andelsmejeriet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Orø Kro og Hotel |
|
Kroens nyere historie starter omkring
1822, hvor Bonden på Stensbjerggård udstykkede fire byggegrunde. Handelsmanden Hans Pedersen fra Gladsaxe købte en af de fire
byggegrunde, hvor han byggede et hus og indrettede det til kro.
Kroen blev drevet af familie,
indtil
1884 da den blev solgt til Niels Iversen. I 1893 blev kroen solgt til Anders Christian Andersen fra Orø,
der var god søgning i hans tid, da det var øens eneste
samlingssted. Kroen fik Julius Cosmus Petersen som ejer i 1908 tidligere
møbelsnedker. Han malede og dekorerede alle kroens vægge med
kæmpe lærreder.
Han
købte den grund hvorpå Orøstrand
skolehjem ligger i dag og
havde planer om at bygge et
badehotel, men efter nogle
år med fugleskydninger
solgte han grunden til
skolehjemmet. Han byggede
flere alen til kroen mod syd
og ligeledes en etage på
selve
kroen, hvor der blev
indrettet flere
gæsteværelser samt en
keglebane mod nord.
Kroens næste ejer var Peter
Nielsen, han havde tidligere
bestyret jernbane-stationens
restaurant i Holbæk og efter
ham kom Balle som hidtil
havde været tjener i
Grundtvig Hus i København.
Da han døde fortsatte hans
enke bistået af tjener
Lassen, men i 1927 solgte
hun kroen.
Ved ejerskiftet blev der
samlet underskrifter for at
få kroen lukket. Det var
især pastor Lindhardt,
doktor Rasmussen og smed
Andersen der gjorde et
energisk arbejde, men kroen
fik bevillingen og fortsatte
med N. Chr. Petersen som
kromand. Han satsede på
sommergæster, men i 1943
solgte han den til Oskar
Petersen for pris kr.
63.000. Allerede året efter
blev kroen solgt til G.
Hildsgård som var meget
foretagsom og han havde især
i krigens år en mægtig
forretning med sommergæster,
da folk jo ikke kunne rejse
til udlandet.
Foruden kroens værelser var
alle de værelser i byen der
kunne opdrives belagt.
Hildsgårds
store interesse var at
stange ål og hans
specialitet på kroen var
derfor stegt ål og det er
det stadigvæk den dag i dag. Kroens næste ejer var en
skotøjsfabrikant der hed
Mejlby, men han kørte fast
så Hildsgård overtog den
igen kort tid inden Isbold
kom til. Men det gik ikke og
kroen stod tom i et år
indtil 1958 hvor den blev
overtaget af Peter Stensbøg.
Så blev den nye Holbæk færge
sat ind og det betød flere
biler og turister til kroen.Stensbøg solgte i 1961 på
grund af sygdom og køberen
hed Oskar Petersen.
Efter en omskiftelig
tilværelse fik kroen med
oprettelsen af Østre Færge i
1962
sit nuværende gode ry som et
yndet udflugtsmål for folk
”udefra”,
men det blev for meget for
Oskar Petersen så han solgte
kroen samme år til
Valdemar og Anni Bruun fra Elverdamskroen.
I 1979 overtog børnene
Kirsten og Svend Bruun og
har siden 1985 været drevet
af Svend Bruun og fru Søs.
I
dag er der både kro og plads
til at fejre
familiebegivenheder - og der
er gennem de senere
år skabt de helt rigtige
rammer for alle former for
kursus- og konferenceophold.
Desuden
har kroen et godt køkken og
21 dobbeltværelse
I starten af 2010 skiftede
Orø Kro ejer, idet en kreds
af lokale Orøboere gik
sammen
og købte kroen. Kroen står overfor en
gennemgribende renovering og
modernisering i 2011
og vil herefter fremstå som
en moderne kro med et højt
kvalitetsniveau.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Orø Museum |
|
Orø
Minder/Orø Museum.
Lille, hyggeligt museum,
idyllisk beliggende ved kirken i
den gamle Landsby, Bybjerg, i et
lille anlæg med fin udsigt over
øen mod nord. Museet har til
huse i øens tidligere, omkring
200 år gamle fattighus, der fra
1965 har været rammen om museets
omfattende samling af bohave og
brugsting fra det gamle
landsbysamfund. Orø dannede
tidligere rammen om et rigt
samfund med beboelse fra tidlig
stenalder. Mange fund fra
stenalder, bronzealder op til
vor tid viser dette.
Orøkorset, et stort relikviekors
af guld kan ses i kopi. En
plancheudstilling fortæller om
Orø-Holbæk overfarten i 150 år.
Museets omfattende dokument- og
fotosamling giver oplysning om
livet på Orø før og nu og gør
museet til et velegnet
udgangspunkt for ture på øen og
museets personale er gerne
behjælpelig med information om
dette.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Orø Kirke |
|
|
|
|
|
Orø gamle Præstegaard |
|
Udsigt fra Kirketårnet |
Orø Kirke
er udgør den lokale
folkekirke
på
Orø
ved
Holbæk.
Dens kor og
skib
er opført i senromansk
tid af
kampesten
med tilhugne kvadre på hjørner og omkring døråbninger,
samt vinduesindfatninger af
kridt
og munkesten. Begge de rundbuede døre er bevarede,
norddøren er tilmuret. Der kan spores otte oprindelige
vinduer i murværket, de er svagt tilspidsede, hvilket
tyder på, at kirken er opført sent i
1200-tallet.
Tårnet er opført
i begyndelsen af
1500-tallet,
samtidig opførtes
våbenhuset
og
sakristiet.
Kirken blev hårdhændet istandsat i slutningen af
1800-tallet,
hvorved to romanske vinduer i skibets nordmur blev
ødelagt.
Den romanske
korbue er bevaret med kragbånd af kridt. I slutningen af
1400-tallet
fik kor og skib indbygget
krydshvælv,
alle har dobbelte kragbånd på vægpillerne. Ved en
restaurering af gulvet fandt man rester af glaserede
fliser med rosetmønster.
Altertavlen
er et
renæssancearbejde,
der er beslægtet med tavlen i
Strø Kirke.
Prædikestolen er
leveret i
1632
og bærer våben for Urne og Arenfeldt, lydhimlen bærer
Christian 4.'s
initialer. På skibets nordvæg er opsat en Pieta-gruppe,
der formodentlig stammer fra o.
1450.
Korbuekrucifikset fra o.
1500
med sidefigurer er genopsat på sin oprindelige plads
over korbuen.
Apostlen Johannes
holder en
posebog
i højre hånd.
I
2001
fandt man kalkmalerier på nord- og sydvæggen i skibets
1. fag i forbindelse med kalkning af kirken. De er
blevet afdækkede og ved samme lejlighed afdækkede man
hvælvets ribbedekorationer. På nordvæggen ses en rytter,
muligvis
Sankt Jørgen,
billedet er blevet noget ødelagt af
restaureringsarbejdet i
1897,
da man udvidede de romanske vinduer. På sydvæggen ses en
engel,
som muligvis hører til en fremstilling af
Bebudelsen,
i så fald skal
Maria
være bag vægpillen. De to kalkmalerier og hvælvets
ribbedekoration er blevet afrenset og restaureret uden
tilmalinger af betydning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Orø Havn |
|
|
|
|
Færgelejet Østre Færge
på Orø |
|
|
|
|
|
|
Østre Færge
kabelfærge
fra
Hammer Bakke. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Orøstrand / Orø Ungdomshjem |
|
Orøstrand blev indviet i 1901. Baggrunden for oprettelsen
af Iagttagelseshjemmet Orøstrand, som det dengang hed, var, at
fængselspræsten pastor Siegfried Hedegaard Nissen (1868-1933)
blev oprørt og forarget over datidens behandling af børn.
I slutningen af 1800-tallet flyttede store mængder af bønder med
deres familie til København. Mange var ikke i stand til at
skaffe føden, så børnene måtte stjæle, hvis de ikke ville sulte.
Det var forbudt at stjæle så meget som et æble, og børn blev
anholdt og fængslet for æbleskud.
Pastor Nissen havde udset sig Orø i Isefjorden – her skulle
bygges et hjem efter norsk forbillede: “Der er saa smukt ovre
paa den lille Ø, som ogsaa af andre Grunde egner sig godt til et
saadant Hjem.”
Der er den store fordel ved en ø, at man bor isoleret på en
naturlig måde, og her kunne disse drenge bo afsondret og komme
væk fra det Københavnske gadeliv. Der blev indkøbt 55
tangparceller. Orøstrand blev bygget og blev officielt indviet
den 11. juli 1901.
Formålet med Orø Iagttagelseshjem var, at man skulle iagttage
børnenes forskeligheder. Ud fra børnenes forskelligheder skulle
man så finde familieplejer, der netop passede til børnene.
Teologen og læreren Ludvig Beck (1866-1948) blev institutionens
første forstander. Institutionen var den første af sin art, og
adskillige forstandere for danske optagelseshjem har fået deres
udannelse hos Beck og er påvirket af hans synspunkter. Et
kernepunkt for Beck var, at institutionen skulle have karakter
af et virkeligt hjem, der træder i det naturlige hjems sted. En
overordnet formålsparagraf for børnenes ophold på Orøstrand var:
“Børnene skal opdrages til gode duelige kristne Agerdyrkere”.
I 1923 omdannes Orøstrand til Orø Ungdomshjem, hvor der så kun
er piger.
Fra 1957 indrettes Orøstrand til et iagttagelseshjem for drenge.
Fra 1965 et skolehjem og fra 1976 omdannes institutionen til
skole- og behandlingshjem for 7- til 12-årige drenge og piger. I
1981 blev Københavns Kommunes Børnehjem Viskinge lagt ind under
Orøstrand, men således at Viskinge er en selvstændig afdeling.
Orøstrand og Viskinge arbejder ud fra de samme grundholdninger
og teorier.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Parti fra Næsby |
Parti fra Gamløse |
|
|
|
|
Stranden ved Orø |
Stranden ved Orø Plantage |
Fra Orø Plantage |
Parti fra Orø |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilbage til start |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|